tirsdag, september 25, 2007

Gay Pirates of the Caribbean

Hvis du synes at pirathistorier er spændende og at Johnny Depp alias Jack Sparrow var for cool i "Pirates of the Caribbean", så skulle du kaste dig over M.S. Hunters serie om Captain Tommy the Cutlass og hans besætning, som begiver sig ud i nogle utrolige kampe og eventyr.

H.S. Hunters serie om piraterne er gennemresearchet og begivenhederne i bøgerne tager udgangspunkt i faktiske begivenheder. Tommy the Cutlass kæmper for sin nation og for kongen i et miljø, hvor der ikke var kvinder, og derfor var homoseksualitet normen.

"The Buccaneer", som er første del af "Santa Vito Chronicles", er ikke som de piratfilm man ser på tv, hvor kaptajnen redder en smuk kvinde, for rigtige pirater er i virkeligheden mere interesseret i hinanden...

søndag, september 02, 2007

Thanks Bro ;-)

I fredags modtog jeg en pakke fra min bror, som indeholdt et signeret eksemplar af Armistead Maupins nyeste roman ”Michael Tolliver Lives”. Den er jeg superglad for og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den.

Maupin introducerede Michael Tolliver for første gang i 1978 da han udgav romanen ”Tales of the City” (på dansk: ”Fri i 70’erne”), som er blevet en klassiker indenfor homolitteraturen. Siden hen er der kommet yderligere 6 bind i serien og en mini tv-serie som dækker de første tre bøger.

Derudover har Maupin bl.a. skrevet romanen ”The Night Listener”, som er filmatiseret med Robin Williams og Toni Collete i hovedrollerne.

Desværre er det kun første bind af Tales-serien der er oversat på dansk og det kan selvfølgelig lånes på biblioteket.

God læselyst!