torsdag, august 26, 2010

Grafisk litterært mesterværk

Howard Cruses lyriske semi-biografiske ”Stuck Rubber Baby” er en Grahpic novel (mix mellem en rigtig roman og en tegneserie), som fortjener et stort publikum. Den handler om den homoseksuelle Toland Polk, der som voksen har bosat sig i San Francisco, hvor han fortæller sin historie i tilbageblik til sin partner, som imellem bridrager med drillende replikker. Toland voksede op i det sydlige USA i 1960'erne, hvor tidsånden bar præg af homofobi og racisme (hvilket det i øvrigt stadig gør!). Fordret med fordomme af hans dobbeltmoralske religiøse forældre, ændrer Tolands liv sig, da han bliver aktiv i menneskerettighedskampen og hvor det langsomt går op for ham at han er bøsse, hvilket han – uden held - forsøger at undertrykke.


”Stuck Rubber Baby” er et mesterværk og en ny-klassiker indenfor homolitteraturen. Selv om du måske ikke er normalt er til denne type litteratur eller tegneserier, så må du ikke snyde dig sig selv for ”Stuck Rubber Baby”. Historien er detaljerig og troværdig som en roman, tilsat nogle fabelagtige illustrationer, som er muntre, overdrevne og naivistiske...og det virker! Personerne bliver lyslevende og skiller sig bl.a. også ud ved at de har fejl – de ligner ikke de klassiske overdimensionerede supertyre, som ellers dominerer homoverdenen og hovedpersonen Toland er sympatisk og identificerbar… på godt og ondt!

Howard Cruse har helt fortjent vundet flere litterære priser for ”Stuck Rubber Baby”, som udkom for første gang I 1995. Nu er den blevet genoptrykt og kan købes via Amazon.com.

mandag, august 02, 2010

Venner for altid...på norsk!

Filmatiseringen af Tore Renbergs fine roman "Mig og Yngve" kan stærkt anbefales. Den foregår i slutfirsernes Norge, hvor den 17-årig Jarle har sit på det tørre med en sød kæreste og gode venner. Alt i alt er livet trygt og godt i Stavanger, men da drengen Yngve starter i klassen bliver der vendt op og ned på Jarles liv og forståelse af sig selv.



Filmen er i familie med andre skandinaviske spring-ud-film, som danske "Venner for altid" og svenske "Fucking Åmål"

"Mig og Yngve" kan købes i Cdon.com