torsdag, januar 25, 2007

Hundedage

”Timoleon Vieta, kom hjem - En følsom rejse gennem Italien” af Dan Rhodes er en usædvanlig veloplagt historie om Cockroft, en ældre britisk bøsse bosat i Norditalien, hans hund og hans unge elsker. Hunden hedder Timoleon Vieta og er sin herres eneste ven og trofaste følgesvend. Men da Cockroft får sig en elsker, der ikke kan lide hunde, efterlades Timoleon i Rom. Den arme hund begiver sig ud på den lange vej hjem - en følsom rejse gennem Italien som giver stof til en farverig, grotesk og tragikomisk perlerække af episoder.

Lån bogen via biblioteket.

torsdag, januar 11, 2007

Et halvt liv

Han voksede op i en lille by i New England i 1950’erne, hvor han så Lassie i tv, gik i kirke med sin familie, fik høje karakterer i skolen – han var på sin vej mod succes. Han havde dog en hemmelighed, som hans venner og familie ikke kendte til. Poul var nemlig bøsse, men i stedet spillede han rollen som ”den sjove” og forsøgte at være en anden end han i virkeligheden var.

”Becoming A Man” handler om at vokse op som bøsse - og om tyranniets og selvfornægtelsens skab – og om hans kamp ud af skabet, som var en kamp der tog ham et halvt liv. Det er et ærligt og nøgent portræt af en mands kamp for frihed i en tid fyldt med uvidenhed og snæversyn.

Paul Monettes (1945-1995) fremragende bog “Becoming a Man: Half a Life Story”, er den første bog om homoseksualitet der har vundet The National Book Award – lån den via biblioteket.

fredag, januar 05, 2007

Sidste års bedste film?

flot fotograferet film med et brag af et soundtrack med halvfjerdsernes rock henvender sig til alle, der har haft en familie. Og været på kant med den.”

Sådan skrev Erik Jensen i sin anmeldelse i Politiken om en af sidste års bedste film. C.R.A.Z.Y. foregår i 1960'ernes og 70'ernes Montreal, hvor en macho familiefar elsker alle sine fem sønner, men Zac er hans øjesten. Zac er dog ikke som sine brødre - han elsker at lege med dukker og smykker. Alligevel gør han sit bedste for at gøre sin far glad og passe ind i det almindelige familiemønster. Som årene går kommer Zac stadig mere i sine inderste følelsers magt, og da faren bliver konfronteret med rygter om at hans øjesten er bøsse opstår der først problemer…

C.R.A.Z.Y. er en velspillet, sympatisk og rørende film fyldt med humor, varme og en masse fed musik. Var det sidste års bedste homofilm?


Se trailer:


Køb C.R.A.Z.Y. via cd-wow