Viser opslag med etiketten Litteratur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Litteratur. Vis alle opslag

onsdag, november 03, 2010

Boystown 2. Nick Nowak er tilbage...

Marshall Thornton er tilbage med tre nye historier om sin hårdkogte homodektektiv, Nick Nowak. Ligesom i Boystown 1 befinder vi os stadig i et noir-belagt Chicago i begyndelsen af 1980’erne, hvor Nick denne gang bliver involveret i en sag om en ung fyr, som givetvis har myrdet sin stedfar og samtidig nægter at bidrage til at blive benådet i sagen.

Yderligere må Nick inflitrere pornoindustrien I Chicago, da en pornostjerne er blevet fundet myrdet, samtidig med at han kæreste, detektiven Bert Harker, arbejder på en sag om en seriemorder, der jagter homoseksuelle – kunne det være et link mellem mordene?

På provatfronten står Nick og Bert måske ved en skillevej, eftersom de ikke kan blive enige om hvor seriøst deres forhold er. Det hjælper heller ikke at Nicks ekskæreste og store kærlighed, bibliotekaren Daniel, spørger i kulissen…

Boystown 2 er fremragende og underholdende læsning. Krimiplottene er knivskarpe, samtidig med at den er endnu mere sexet end den første – tænkt at det overhovedet var muligt! Nick fremstår som en tredimensional hovedperson, som man føler med og hepper på og hans problemer med kærlighedslivet vil mange kunne identificere sig med.

Marshall Thornton er en blændende historiefortæller og han har skabt en af de mest interessante karakterer i den nyere homoseksuel kriminallitteratur. Hvis jeg havde seks stjerner at kaste med ville Boystown 2 få fem en halv. Jeg kan ikke vente til Mr. Thornton udsender 3 nye Nick Nowak mysterier.

Boystown 1 og 2 er desærre ikke oversat til dansk. For dem som har mod på at læse dem alligevel kan købe dem som ebøger via Amazon.com

Brokeback Mountain på dansk

Nyklassikeren Brokeback Mountain udkommer på dansk til foråret 2011. Faktisk bygger filmen kun på en lille novelle på ca. 40 sider, som er en del af Annie Proulxs novellesamling "Close Range – Wyoming Stories".

Bogens øvrige historier er også befolket med personer, som kæmper med eksistensen ude i det barske landskab i Wyoming.

Det er Forlaget Klim, der står bag udgivelsen.

mandag, juli 19, 2010

Klassikere for teenagere

Huffingtonpost har udvalgt 13 homoklassikere for teenagere, som gerne vil finde læsestof de kan identificere sig med...godt nok er de alle på engelsk!

Førstepladsen indtages af "The Arizona Kid" af Ron Koertege, som handler om en heteroseksuel teenager, som besøger sin homoseksuelle onkel på en gård i Arizona. Her bliver hans seksualitet udfordret på flere forskellige måder...

Hvis du ikke er så glad for at læse på engelsk, så er der her et link til en alternativ liste med bøsseromaner på dansk!

onsdag, juli 01, 2009

50 bedste homobøger

Hjemmesiden AfterElton spurgte sine læsere om hvilke homobøger der er bedst og det er der kommet denne Top 50 ud af:


Armistead Maupins serie "Tales of the City" topper listen, mens "Maurice" af E.M. Forster og "The Front Runner" af P. N. Warren følger trop. Se hele listen via dette link.

Forfattere som Michael Chabon, Michael Cunningham og Mary Renault er alle repræsenteret to gange på listen.

Maupin udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af listen:

"It's wonderful to know that after 30-some years, Tales of the City still resonates with LGBT readers," says Armistead Maupin, author of the top-rated book. "My message back then was a simple one: that, gay or straight, the human heart is pretty much the same organ in everybody. You'd think that once-radical concept would be old news by now, but clearly there's still work to be done"

Hvad synes du om listen - er der nogle bøger der er blevet overset?

lørdag, juni 13, 2009

Beat poet har nu bidt i græsset...

Den homoseksuelle amerikanske digter Harold Norse er død i en alder af 92 år. I sine unge år hang han ud med W.H. Auden, mens han senere blev en del af Beatgenerationen, hvor han skrev eksperimenterende litteratur sammen med William Burroughs og Allan Ginsberg.

Norse er best kendt for digtsamlingerne "Carnivorous Saint: Gay Poems 1941-1976" og "Hotel Nirvana", som indbragte ham en nominering til National Book Award.

Læs Los Angeles Times nekrolog.

søndag, marts 22, 2009

Korrektioner for bøsser

Jay Quinns "The Beloved Son" er en familieroman i stil med Jonathans Franzens "Korrektioner".

Romanen kredser om den 52 årige Karl, som rejser til Florida for at besøge sin familie. Faren er en gammel konservativ gnavpot og moren lider af en aggressiv form for alzheimers. Desuden møder vi Karls bror, den 40 årige homoseksuelle Sven, som lige er blevet seperarert fra sin partner, hvilket Karl har svært ved at acceptere. Karls besøg bliver en følelsesmæssig rejse på godt og ondt...

"The beloved Son" er en sympatisk roman, som omhandler emner som: familiedynamik, forældre der bliver gamle, døden, kærlighed og stærke bånd mellem brødre. Quinn skriver poetisk, smukt, men nogle vil nok finde romanen lidt langsom i spyttet.

Læs mere om
Jay Quinn og køb bogen via Amazon

mandag, marts 16, 2009

Love the sin or the sinner?



Rørende spring-ud historie fra bibelbæltet i USA. Køb bogen via Amazon...filmen er desværre ikke udsendt på dvd endnu.

søndag, februar 08, 2009

Artikel om homolitteratur

Læs artiklen "Har Danmark fået en homolitteratur" som blev bragt i Dabladet Information d. 5. februar.

søndag, september 14, 2008

Ny ungdomsroman på dansk

Shyam Selvadurai har skrevet romanen "Understrømme", der handler om den fjortenårige Amrith, som regner med at sommerferien vil forløbe som alle forrige sommerferier. Det bliver dog en helt anderledes ferie, da hans fætter, Niresh, fra Canada ankommer. Der er langt fra den canadiske hverdag til hverdagen på Sri Lanka og Amrith oplever stærke følelser for Niresh, men må se i øjnene, at hans følelser ikke bliver gengældt.

Følelserne kommer op til overfladen og frem i lyset under dramatiske omstændigheder, hvor læseren føres med tilbage til Sri Lanka i begyndelsen af 1980erne og følger Amrith trinvise, sårbare erkendelsesproces.

Det er en velskrevet roman, hvor en af styrkerne ligger i den lysende enkle og følsomme skildring af Amriths ensomhed, forelskelse og dukken op fra følelsesdybet til overfladen og afklaringen.

Lån bogen på biblioteket eller køb den via bogguide.

lørdag, september 06, 2008

Episode mellem hænder


Den uventede interesse fik han til at rødme.
Pludselig glemte han næsten smerten, -
Gav efter, - og strakte
Sine ene finger frem.

Flængen blødte, og fik en stråle sol,
Som dansede ind og ud imellem hjulene,
Faldt lyst og varmt ned i hans sår.

Og da fabrikkens ejers søn med fingre,
Der havde sans for bøger og for tennis
Såvel som for metal og læder, -
Da hans stærke, sikre fingre viklede gaze
Om såret og dets tykke hævelser,
Da syntes hans egne hænder ham
Som sommerfuglevinger
Flagrende i sollys over engen.

De mange ar og rynker i den brede,
dybe hånd, der lå i hans, var smukke.
De var som sporene fra vilde hestes leg, -
Pletter af frisk grønt i det visne græs.

Og alle lyde fra, og tanker om fabrikken
Fortrængtes helt af denne store, rolige hånd,
Der lå i hans med solens stråler på sig.
Og da knuden på forbindingen blev strammet,
Smilede de to mænd ind i hinandens øjne.

Lån digtsamlingen "Digte om mænds kærlighed til mænd" på biblioteket

tirsdag, august 26, 2008

VUC i Aalborg på det litterære landkort!

Janni Olesen debuterer med "Noget du skal vide", som handler om Elisa, der underviser i psykologi. Hun ville gerne have været patolog, for levende mennesker forvirrer hende. En af kursisterne, Jakob, en indadvendt ung mand bliver en besættelse for hende og forvirrer hendes hoved på de mest ubelejlige tidspunkter.

Jakob for sin del lever til gengæld i et seksuelt hensygnende forhold med Maria. Da han overrumples af sine homoseksuelle fantasier, forlader han hende til fordel for et liv på internettet, der bringer ham i kontakt med byens underside. Thomas, kollega til Elisa og bekendt med Jakob, udfolder et hemmeligt natteliv i chatforummer, mens hans familie sover.

"Noget du skal vide" er en opstemmende anderledes, energisk og fnysende ironisk roman om identitet og seksualitet, om seksualitetens evne til at forene, men også til at skabe absolut og ubodelig ensomhed.

Udgivet af Gyldendal.

Er dette en slags "Nordkraft" for bøsser?

Lån bogen på biblioteket eller køb den via bogguide.

torsdag, august 07, 2008

Fra Allen Ginsbergs "Song"

The weight of the world is love.
Under the burden
of solitude,
under the burden
of dissatisfaction,
the weight,
the weight we carry is love...

Lån digte af Allen Ginsbergdansk eller engelsk.

onsdag, juli 30, 2008

Brokeback Mountain i øret...

Vidste du at Brokeback Mountain kan lånes som lydbogs-cd på biblioteket?

Denne lille novelle af Annie Proulx, som Ang Lee fik lavet til en imponerende storfilm, er endnu ikke oversat til dansk.

For dem som ikke føler sig så stærke i at læse på engelsk og dem der nyder at have en bog i øret er denne udgivelse et must.

Lån den på
biblioteket eller køb den via amazon

onsdag, november 07, 2007

Bogmesse og bøsser i biroller!

Det er vist ved at være tide til en lille update i forhold til nyt omkring bøsselitteratur. Mig bekendt er der ikke udkommet en bøsseroman på dansk siden David Læbys ”Svans” - Sad but true. Hvad der er endnu mere sørgeligt er at der heller ikke er oversat en udenlandsk bøsseroman til dansk, så vi må ”nøjes” med romaner, hvor bøsser har biroller..hehe.

Afgrundens rand” af Christian Dorph og Simon Pasternak er lige udkommet og den handler om den stenrige entreprenør Keld Borch, der bliver fundet knivdræbt i en bøssesauna i Istedgade efter at have misbrugt en tyrkisk dreng. De tre politifolk Ole Larsen, Anita Jensen og Erik Rohde mødes på gerningsstedet efter en på alle måder kuldsejlet og kriseramt dag. Efterforskningen hvirvler dem gennem grønlandske drabsritualer, tyrkiske menneskesmuglere, en pædofil gruppe og en kreds af litterater, der stadig bærer på hemmeligheder fra besættelsestiden.

Derudover har Mark Haddon (kendt fra den forrygende roman ”Den mystiske sag om hunden i natten” skrevet ”En smule ubelejligt”, som handler om den privilegerede George, der er pensioneret efter et godt arbejdsliv, han er gift og har to voksne børn og et enkelt barnebarn…på overfladen er alt godt. Men i virkeligheden, viser det sig, har konen en affære, det ene barn er bitter og fraskilt, det andet er en forvirret homoseksuel…og en ganske usympatisk en af slagsen, hvilket også får hans søde kæreste til at skride (godt for ham). George, som har neurotiske tendenser, er helt sikker på, at han har kræft, selv om lægens diagnose er eksem! Men når alt andet ikke er, som det bør, hvorfor skulle mærket på hoften så ikke lige så godt være noget dødeligt?

Slutteligt skal det nævnes at man på årets bogmesse kan opleve David Læby fortælle om sine fine roman ”Svans” lørdag d. 17 november kl. 12.30 på stand 84.

Skulle der være nogle der har læst en ny god bøsseroman så skriv endelig en kommentar.

tirsdag, september 25, 2007

Gay Pirates of the Caribbean

Hvis du synes at pirathistorier er spændende og at Johnny Depp alias Jack Sparrow var for cool i "Pirates of the Caribbean", så skulle du kaste dig over M.S. Hunters serie om Captain Tommy the Cutlass og hans besætning, som begiver sig ud i nogle utrolige kampe og eventyr.

H.S. Hunters serie om piraterne er gennemresearchet og begivenhederne i bøgerne tager udgangspunkt i faktiske begivenheder. Tommy the Cutlass kæmper for sin nation og for kongen i et miljø, hvor der ikke var kvinder, og derfor var homoseksualitet normen.

"The Buccaneer", som er første del af "Santa Vito Chronicles", er ikke som de piratfilm man ser på tv, hvor kaptajnen redder en smuk kvinde, for rigtige pirater er i virkeligheden mere interesseret i hinanden...

søndag, september 02, 2007

Thanks Bro ;-)

I fredags modtog jeg en pakke fra min bror, som indeholdt et signeret eksemplar af Armistead Maupins nyeste roman ”Michael Tolliver Lives”. Den er jeg superglad for og jeg glæder mig rigtig meget til at læse den.

Maupin introducerede Michael Tolliver for første gang i 1978 da han udgav romanen ”Tales of the City” (på dansk: ”Fri i 70’erne”), som er blevet en klassiker indenfor homolitteraturen. Siden hen er der kommet yderligere 6 bind i serien og en mini tv-serie som dækker de første tre bøger.

Derudover har Maupin bl.a. skrevet romanen ”The Night Listener”, som er filmatiseret med Robin Williams og Toni Collete i hovedrollerne.

Desværre er det kun første bind af Tales-serien der er oversat på dansk og det kan selvfølgelig lånes på biblioteket.

God læselyst!

mandag, august 06, 2007

Forhekset af Foucault...

handler om en 22-årige student på Cambrigde University, der er midt i en opgave om Paul Michel, en fransk uimodståelig, homoseksuel samfundsfjendtlig forfatter, da han forelsker sig i en rebelsk, lysende klar og feministisk studiekammerat med to fædre, egen lejlighed og ingen mor.

Patricia Duncker har skrevet ”Forhekset af Foucaoult”. Det er en halvdokumentarisk roman, der skildrer forholdet mellem filosoffen Michel Foucault og franske forfatter Paul Michel, som den unge litteraturstuderende finder på et sindssygehospital.

Lån bogen på biblioteket

torsdag, juni 21, 2007

Hvilken bog skal du læse i sommerferien?

Sommerferie er lig med tid til at læse. Enten mens man rejser, er i sommerhus eller slapper på stranden. Sommeren inviterer en til at slappe af og blive underholdt i selskab med en god bog.
Et par tips til god sommerlæsning herfra kunne være David Læbys handige lille sag ”Svans”, som med sine 107 sider er ideel at tage med på stranden.

Skal man derimod på en længere rejse, som kræver en moppedreng af en bog kunne ”I skønhedens tjeneste” være en mulighed - 462 sider fyldt med drama, kærlighed og sex.

Er man mere til en neglebidende historie kunne man kaste sig over Louise Welshs ”Det skjulte rum”, som er en litterær thriller, hvor en midaldrende trist bøsse bliver rodet ind i en ubehagelig sag om voldelig pornografi og menneskelig tragedie.

Er man typen der foretrækker at læse bøger på originalsproget kan William Corletts herlige komedie ”Two Gentlemen Sharing” eller Jonathan Cohens ”Bear like me” anbefales – begge bøger er humor på højt plan.

Er man til kortere historier i form af noveller kunne man muntre sig med den danske antologi ”Når mænd elsker mænd og kvinder elsker kvinder” eller ”Penguin Books of Gay Short Stories”, som indeholder noveller af gedigne forfattere som Edmund White, David Leavitt og Michael Cunningham.

Jeg satser selv på at tygge mig igennem Michael Cunninghams familiesaga "Flesh and Blood". Lad os høre hvad du skal læse i din ferie eller om du har nogle gode anbefalinger?

Som en lille krydderi til læsningen kan jeg stærk anbefale at putte Rufus Wainrights nyeste udspil ”Release the Stars” i sin Ipod. Det er smukt og storladent musik fra en vor tids mest originale sangskrivere.

Lyt bl.a. til nummeret ”Going To A Town”:



God sommer :-)

lørdag, juni 02, 2007

En flygtning krydser sine smertespor

Endelig en dansk bøsseroman!
Mens vi venter på den store danske generationsbøsseroman, kan vi glæde os over at forlaget Lindhardt & Ringhof har udgivet David Læbys medrivende roman ”Svans”.

”Svans” handler bl.a. om seksuel identitet, omsorgsvigt og om den pinefulde proces, det kan være at acceptere at man er anderledes…når man i virkeligheden helst bare vil passe ind i normen.

Den skamfulde sandhed
Rammefortællingen i ”Svans” er en samtale mellem to fyre på en bar, en nat i København, hvor hovedpersonen Søren fortæller sin historie til en ung forfatter.

Søren er vokset op i provinsen med en far, der er evigt fraværende og en mor der i tide og utide kaster fiktive knive af skyld i ryggen på ham. Venner er ikke eksisterende og ”gymnasiekammeraterne” udser sig et nemt mobbeoffer i den usikre og lidt kiksede gut.

Derefter udfoldes den smertefulde rejse Søren må kæmpe sig igennem for at acceptere den skamfulde sandhed, nemlig at han er bøsse. Skamfuld fordi han har fået ind med modermælken at det er forkert! Den følelses af ensomhed, som den erkendelse medfører kender de fleste homoseksuelle til.

Det er perverst!
Søren savner i den grad forståelse og nogle at tale med og da han konfronterer sin far om sin seksualitet lyder svaret: ”Havde du bare stjålet en bil eller taget stoffer eller…et eller andet, men det her: Det er perverst

”Svans” er hård kost, men den formidler på smukkeste vis, de problematikker mange homoseksuelle har kæmpet sig igennem på et eller andet tidspunkt i deres liv, og hvilket konsekvenser den kamp kan have. Selvom bogen foregår i 1980’erne, er dens problemstillinger desværre stadig aktuelle i dag:

D. 23. januar 2007: ”Hver anden unge mand afskyr bøsser”. Kilde: Nyhedsavisen.

D. 26. april 2007 udtalte Søren Krarup at ”homoseksuelle er handicappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab”. Kilde: LBL

D. 1. Juni 2007 fejrede 9. klasserne på Aarupskolen på Fyn sidste skoledag, og der blev en elev kåret som ”Årets bøsserøv”! Kilde: BT

mandag, maj 14, 2007

Et kærlig bøsseportræt...tilsat lidt svineri!

Anne B. Ragdes (se billede) prisbelønnede ”Berlinerpoplerne” handler om tre brødre - bonden, bøssen og bedemanden - der mødes ved deres mors dødsleje. Det er Tor, som har passet slægtsgården, bedemanden Margido og lillebroren Erlend, som blev udstødt af familien på grund af sin homoseksualitet og derfor flyttet (læs flygtet) til København, hvor han bor med partneren Krumme.

Skildringen af vinduesdekoratøren Erlend og den kuglerunde avisredaktør Krumme, er kærlig...og lidt sentimental. De kan ikke leve uden hinanden, og alligevel bliver de ufrivilligt adskilt lige inden juleaften!

Bogen er godt selskab på en regnvåd søndag, hvor der er dømt kleenex og feelgood-stemning så det basker!

Køb bogen via bogguide eller lån den på biblioteket.