Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag

torsdag, juni 21, 2007

Hvilken bog skal du læse i sommerferien?

Sommerferie er lig med tid til at læse. Enten mens man rejser, er i sommerhus eller slapper på stranden. Sommeren inviterer en til at slappe af og blive underholdt i selskab med en god bog.
Et par tips til god sommerlæsning herfra kunne være David Læbys handige lille sag ”Svans”, som med sine 107 sider er ideel at tage med på stranden.

Skal man derimod på en længere rejse, som kræver en moppedreng af en bog kunne ”I skønhedens tjeneste” være en mulighed - 462 sider fyldt med drama, kærlighed og sex.

Er man mere til en neglebidende historie kunne man kaste sig over Louise Welshs ”Det skjulte rum”, som er en litterær thriller, hvor en midaldrende trist bøsse bliver rodet ind i en ubehagelig sag om voldelig pornografi og menneskelig tragedie.

Er man typen der foretrækker at læse bøger på originalsproget kan William Corletts herlige komedie ”Two Gentlemen Sharing” eller Jonathan Cohens ”Bear like me” anbefales – begge bøger er humor på højt plan.

Er man til kortere historier i form af noveller kunne man muntre sig med den danske antologi ”Når mænd elsker mænd og kvinder elsker kvinder” eller ”Penguin Books of Gay Short Stories”, som indeholder noveller af gedigne forfattere som Edmund White, David Leavitt og Michael Cunningham.

Jeg satser selv på at tygge mig igennem Michael Cunninghams familiesaga "Flesh and Blood". Lad os høre hvad du skal læse i din ferie eller om du har nogle gode anbefalinger?

Som en lille krydderi til læsningen kan jeg stærk anbefale at putte Rufus Wainrights nyeste udspil ”Release the Stars” i sin Ipod. Det er smukt og storladent musik fra en vor tids mest originale sangskrivere.

Lyt bl.a. til nummeret ”Going To A Town”:



God sommer :-)

onsdag, februar 14, 2007

People who like Brokeback Mountain

De fleste af os kender nok det, at man har læst en god bog af en forfatter eller set en god film og derefter gerne vil have noget i samme stil. Hvordan finder man så liiiige det?

Det kan hjemmesiden Gnod nu hjælpe med. Gnod kan komme med alternativer til forfattere, film og musik der minder om det man nu har søgt på.
Klik hér og se Gnods udvalg af film der minder om Brokeback Mountain – er det nogle oplagte der mangler eller andre der slet ikke skulle have været med?

Søg selv i
Gnod