Hvis du ikke allerede har læst homoklassikeren over dem alle, så er du heldig, for der venter dig en storslået læseoplevele! Patricia Nell Warrens "Frontløberen" er eviggyldig, aktuel og vedkommende - selv om den blev udgivet for mere end 30 år siden.Vi følger den konservative løbetræner Harlan Brown, som forelsker sig i sin elev - Billy Sive, der er en frontløber, både som løber og som person. De forelsker sig i hinanden, men kan en træner og elev have et forhold? Kan homoseksualitet accepteres i en maskulin sportsverden? Kan en homoseksuel repræsentere det puritanske USA ved store sportsbegivenheder? Det er nogle af de mange spørgsmål der bliver stillet i denne fantastisk gribende kærlighedsroman, som verden over er blevet hyldet som bøssernes svar på Romeo & Julie.
Men vi venter på filmatiseringen, så kan det undres, her 30 år efter udgivelsen af bogen, at der stadig ikke findes bøsser i sportsverdenen, f.eks. har jeg ikke hørt om homoseksuelle i Superligaen, Isligaen eller Håndboldligaen for den sags skyld...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar