Kim Leines debutroman ”kalak”, handler om misbrug og flugt. En fucked-up fars seksuelle misbrug af sin søn. Sønnens senere misbrug af kvinder og stoffer og hans flugt fra alt og sig selv.Kim er vokset op i en Jehovas Vidne-koloni langt ude på landet i Norge. Faren, som er bøsse, bliver udstødt af sekten og flytter til Danmark, og da Kim er 17 år flygter han ned til ham. Han finder en far, der er god at snakke med, og som er tolerant. Men faren begynder at misbruge Kim:
”den kønne, troskyldige søn dukker op, flygtende fra barndommens omhyggeligt indpodede rædselsforestilling om den rasende, straffende Gud oppe i fjeldet, mener faderen, at det er helt naturligt, at de sammen nyder sexlivets glæder. Han elsker jo sin eneste søn så højt. »Du må sige til, hvis jeg gør noget, du ikke bryder dig om (…). Men lige nu har du det vist fint«, siger han. Han lever nemlig i de pædofiles forbryderiske selvbedrag: at hormonelle tegn på lyst eller (i pigers tilfælde) koketteri – er det samme som ligeværdig accept.” Fra Marie Tetzlaffs anmeldelse af romanen i Politiken.
Kalak er en modig, velskrevet og rørende erindringsroman om incest, narkomani og Grønland i 90´erne. Det er den bedste bog der er udkommet siden Lars Saabye Christensens mesterlige roman ”Modellen”. Det er selvfølgelig tidligt at spå om, men "Kalak" må være en oplagt topkandidat til årets debutantpris!
Læs første kapitel af Kalak
Køb bogen
11 kommentarer:
Bogen viser hvor udelæggende og traumatisk det kan være når en voksen udnytter et barn. Jeg synes der et et mirakel at Kim Leine har været i stand til at skrive Kalak.
Jeg forstår ikke hvorfor Kalak er sådan en modig bog, for hvem siger at det sandt det han skriver? Det er en roman, god dammit, hvilket vil sige FIKTION hvilket vil sige opdigtet.
Det er in med bekendelseslitteratur for tiden, hvor (forholdsvis) kendte smider alle skeletterne ud af skabene, men når man gør det i romanform må man også forvente at folk tvivler på sandhedsværdien.
Derfor synes jeg slet ikke at man skal tale om hvor hårdt forfatteren har haft det, men derimod hvor hårdt karakteren Kim har haft det. De to personer er for mig ikke identiske, og derfor virkede bogen måske heller ikke så stærk på mig.
I øvrigt er det et billigt følelsesladet trick at bruge "baseret på virkelige begivenheder-metoden".
Svar til Klaphatten:
Hvis du ikke forstår hvorfor "Kalak" er en modig bog, og at den bygger på virkelige begivenheder, så er du da for dum.
På forsiden står der at det er en ERINDRINGSroman. Desuden er bogen tilegnet hans børn, som har valgt at deres navne ikke skulle ændres. Det siger sgu da alt
Hørt. Uanstændig at anfægte sandfærdigheden af sådan en livshistorie.
Du kalder ’Kalak’ en erindringsroman?
»Det er en roman i formen og en erindringsbog i indholdet. Ordet roman antyder, at man forholder sig lidt frit til stoffet. Hvor frit kan læseren ikke vide, og der er nogen, der opfatter det som et problem. Det synes jeg ikke, man burde, man må tage bogen for det litterære udtryk, den er«.
Interview fra Politiken: http://politiken.dk/boger/article242737.ece
Jeg har læst et sted at faren indrømmer misbruget og alligvel mener han ikke at han har gjort noget galt.
Han har vist sendt et manuskrip til et forlag hvor han fortæller sin historie.
Alt tyder på at bogen bygger på virkelige begivenheder.
Citater fra interviews:
"En kæmpe lettelse
I sin korte levetid er romanen, der er tilegnet Johannes og Marie, som ønskede, at deres navne ikke blev ændret, allerede blevet rost til stjernerne for sin direkte udlevering af forfatterens eget liv. Og samtidig er den blevet banket i jorden og skældt ud for det samme. For manglen på kunstnerisk filter er skrigende.
Kim Leine har smækket sit eget liv på bordet. Så voldsomt, at blod, skam, sæd og sorg sprøjter læserne direkte i ansigtet."
"Ved hans side står hans 18-årige datter, Marie:
- Jeg vidste, min far havde et stofmisbrug, og jeg har været meget, meget vred på ham. Men jeg vidste ikke det med hans far. Så da jeg læste bogen, blev jeg chokeret. Det er mærkeligt at tænke på, at han har været sammen med os uden at have været der. At han bare var der som en tåge eller en slags skygge.
- Nu har vi talt en hel masse og bearbejdet det. Vi er igen kommet tæt på hinanden, siger hun og ser på ham, der har lovet og svigtet, men altid elsket hende"
"Men i kærlighedens navn misbrugte faderen sin søn. Daglige sex-overgreb når de to var alene hjemme. Skammen og selvhadet voksede i Kim, mens faderen fandt på nye former for seksuel udnyttelse i et årelangt misbrug.
Ude af stand til at sige fra eller tale med andre om det fandt Kim Leine sig i de værste ydmygelser af alle.
- Min far holdt vores seksuelle forhold hemmeligt, men bildte sig selv ind, at han ikke gjorde noget forkert. At det var udtryk for, at han elskede mig. Han respekterede ingen grænser. Og han gjorde mig grænseløs."
"Far indrømmer sexmisbrug
- Hvordan har din far reageret på, at du nu har afsløret og udleveret ham?
- Jeg har ikke udleveret ham, men blot leveret sandheden.
- Han har skrevet et langt brev til forlaget med sin version.
- Han indrømmer, at han har haft et seksuelt forhold til mig, men han synes ikke, han har gjort noget forkert.
- Kan du nogensinde tilgive ham?
- Ja, hvis han beder om det men det gør han formentlig ikke.
- Og din mor?
- Jeg sendte bogen til hende og ventede i angst på hendes reaktion.
- Hun vidste intet om de sider af mit liv, men hun har sikkert anet, at der var noget galt. Hun har bare aldrig villet konfronteres med det.
- Forleden ringede hun så og fortalte, at hun ikke havde kunnet læse den, men i stedet fået sin mere robuste mand til at gøre det. Og så sagde hun til mig: 'Du har ikke haft et nemt liv'.
- Det var en kæmpe lettelse. Nu ved jeg, at jeg har en mor, der viser medfølelse frem for fordømmelse."
"Flot og stærkt
- Jeg har det på alle måder godt med at sandheden endelig er blevet fortalt. Det var nødvendigt. Jeg kunne ikke længere holde det inde.
- Og jeg håber, at min bog vil få andre, der har været udsat for overgreb, til at fortælle åbent om det. Nu kan jeg tale med mine børn, mine kolleger og alle mennesker om det. Det er en ufattelig stor lettelse.
- Og Marie. Nu kan alle læse om din families hemmeligheder. Du valgte, at dit navn ikke skulle ændres. Hvorfor?
- Fordi det er sandheden. Fordi det er flot, stærkt og dejligt, at min far har valgt at skrive det, som det er. Jeg er stolt af ham, siger hun og griber hårdt fast om sin fars arm."
Jeg mener dette om http://tudefjaes.blogspot.com/2007/10/kalak.htmlbogen:
Skandale at den ikke vandt debuntantprisen, for det havde den fortjent. Kalak er årets bedste roman.
Ja efter min mening fortjener Kalak, at den blev indstillet til flere priser.
At vi ikke får uddybende kendskab til Kims kone og børn, opfatter jeg som respekt. Han ønsker ikke at udlevere dem - kun sig selv og sin far.
Vi kan ikke få mere i en bog. Jeg opfatter her hovedtemaet, som misbrug.
Når Kim Leine på Litteratursiden i november 07 i en artikel citeres for, at han måske i fremtiden skriver endnu en identitetsroman om sig selv, håber jeg alligevel, at den handler knap så meget om sex som Kalak. Men det hører med til Kalak, kan jeg sagtens se.
En mand, der har oplevet så meget, må have andet at give af. Men det ved han selvfølgelig bedst selv, hvad han ønsker at skrive om.
Det er frit om jeg vil læse det.
Hans næste bog om farfaderen glæder jeg mig til at læse.
Send en kommentar