fredag, marts 16, 2007

Filmen der viser det hele...

Parterapeuten Sofia simulerer orgasmer overfor sin mand, og i sin frustration tager hun imod et tip om at besøge en sexklub i Brooklyn. Tippet kommer fra bøsseparret James og Jamie, som er Sofias patienter. De har planer om prøve en trekant, og valget falder på en ung mandlig model, Ceth, som forelsker sig i dem begge. Det er nogle af problematikkerne i John Cameron Mitchellls nyeste film ”Shortbus”.

Shortbus” er navnet på en swingerklub, hvor filmens hovedpersoner mødes på kryds og tværs og i denne minibus kan alle dem med specielle behov få deres lyster opfyldt.

Filmen væver kalejdoskopisk de forskellige personers (køns)liv sammen og en af grundede til at denne film har vakt så stor opsigt er man ser det hele og at sexscenerne er ægte, samtidig med at de findes i alle varianter – der er bl.a. en scene hvor en mand dyrker oralsex... på sig selv!

Genremæssigt er ”Shortbus” en fusion mellem drama og komedie, og det skulle der efter sigende være kommet en varm, morsom og seværdig film ud af.

I USA er alt dette selvfølgelig frygtelig provokerende, men hvad mener du? Skal der mere til at gøre en simpel dansker forlegen og intimideret?

Se en censureret trailer :-)

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

mon den går i nogle biografer på Lolland?

Anonym sagde ...

Jeg har lige været inde og se filmen i Grand, og selv om de gennemførte sexscener, som der er mange af i begyndelsen af filmen, tror jeg ikke, det er nok til at lokke husarerne til. Scenerne udløste flere overraskelses gisp og lidt forlegen fnisen blandt det garvede danske publikum, men heller ikke mere.
Handlingen er som sagt lidt kalejdoskopisk, men den fokuserer på seksualiteten som den stærkeste drift, som vi gør de mest utrolige ting for at opleve, men som vi også bruger til at at såre os selv og hinanden med.
Afslutningen fejrer dog seksualitetens positive egenskaber.
Kan varmt anbefales, men skynd dig, for jeg har på fornemmelsen, at den hurtigt ryger af plakaten.

Favntag sagde ...

Hej Søren.

Du kan se hvilke biografer der viser filmen på Scopes hjemmeside.

Desværre går filmen kun i Århus og København for tiden.

Tak til Claus for Anbefalingen :-)

Anonym sagde ...

Jeg har lige set filmen, og jeg finder ikke sexscenerne hverken for meget eller provokerende - nærmere smukke og humoristiske :-) Hvor sex i film nogle gange kun er med som et bevis på, at man ikke er puritansk, men godt tør, dér bliver menneskets seksualitet hér vist som noget naturligt og smukt - og er en integreret del af historien. Jeg græmmes ved tanken om, hvad en censureret udgave af filmen ville blive til...! Men: Filmen er SÅ meget mere end sex-temaet med sine mange gode indfald, smukke billeder og karakterskildringer. En hyldest til livet og mennesket, som lever det, og den kan derfor varmt anbefales!

Anonym sagde ...

Super fantastisk film som netop handler om mennesker - og ja, sex, men det er ikke det afgørende. En af de bedste film jeg har set i meget lang tid. Fine fine personskildringer, troværdig, smuk og rørende.

Anonym sagde ...

Jeg er enig i de andre kommentarer. Det er en super dejlig film. Man sidder ofte med et smil på læben og nyder den måde at alle karakterende er skildret på, nemlig med en sympati og kærlighed. Man bliver faktisk kærlig af filmen og får lyst til at kramme ens sidemand bagefter :o)