fredag, oktober 13, 2006

At omfavne vand

Man skal ikke lade sig skræmme af den afskyelige forside der er på Kaori Ekunis smukke og poetiske debutromanBlink blink”. Bogen handler om det umage makkerpar, Mutsuki og Shoko, der lige blevet gift - mere i håbet om at få fred for deres forældre end i håbet om at have fundet den store kærlighed. Mutsuki er homoseksuel og har en kæreste i forvejen, Shoko er diagnosticeret følelsesmæssigt ustabil og drikker for meget. Begge har egentlig afskrevet sig ønsket om at finde en livsledsager i almindelig forstand, men da omgivelserne bliver ved med at presse på, byder de sig til som hinandens mest fornuftige løsninger. En ting er dog deres eget syn på ægteskabet, noget andet er omgivelsernes, som mener at deres forhold må være som at omfavne vand!

Blink blink” er en rørende og læseværdig fortælling om kærlighed der har trænge kår.


Lån bogen på biblioteket

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Blink blink har været big in Japan, men den bliver desværre nok aldrig en bestseller i DK. Japanerne kan altså noget særligt med sproget, og derfor er det dejligt med denne oversættelse. På trods af et tvivlsomt cover og en uheldig titel er det nemlig en ekstrem flot, fin lille/stor bog. Men hvorfor mon den er oversat fra japansk til engelsk til dansk?
Flere japanske bøger på dansk, tak.